Velkommen

til Julies Private Pasningsordning


- Oplev nærværende og personlig børnepasning i et trygt hjemmemiljø

Hvorfor vælge mig?


Hvorfor vælge privat pasning?


Når man vælger privat pasning har I som forældre mulighed for selv at vælge hvem der skal tage sig af jeres guldklump. Det har stor betydning at man mærker god kemi med den der passer ens barn. I privat pasning tilbydes der ikke gæstepasning, så det er de samme børn I og jeres barn vil møde hver dag. Det skaber ro og genkendelighed for hverdagen. Dette mindsker også sygdom. 


Jeg vægter nærvær, stabilitet og tryghed højt i mit arbejde. Hos mig er det vigtigt at børnene er i trygge og faste rammer, og at de føler sig hjemme. Med en plads i min pasningsordning vil I blive en del af vores familie og mine børn bliver en del af dagligdagen i pasningsordningen. 


Det er min klare overbevisning at børn der bliver mødt hvor de er, støttet og guidet vil trives og udvikle sig.


Det er vigtigt for mig, at have fokus på de gode relationer. Både blandt børnene, blandt mig og børnene og blandt jer forældre og mig. Jeg tror på den gode, åbne og ærlige dialog. Det er vigtigt at I føler jer trygge hos mig og at vi i fælleskab står sammen om at skabe de bedste forudsætninger for et godt samarbejde. Jeg skal passe på jeres dyrebarste og derfor er det så betydningsfuldt at vi får en god relation og kan have en tillidsfyldt dialog.





Hvem er jeg?


Jeg hedder Julie og jeg er en åben og imødekommende kvinde fra 1996. 

Jeg har en masse erfaring med børn og unge fra forskelligt arbejde, blandt andet flere år i Ungdomsklub, flere år som frivillig "voksen ven" i Red Barnet Ungdom og senest har jeg arbejdet i vuggestue.


Efter jeg selv blev mor, blev det klart for mig, hvor stor betydning det har - hvor og hvem man lader passe og påvirke sit barn: I mit hjerte brænder jeg for at arbejde med børn og være en fast, tryg omsorgsperson i de første spæde år, som vi ved har stor dannelsesmæssig betydning for resten af barnets liv. Det er en stor ære for mig at være en del af og jeg nyder det hver eneste dag. Jeg åbner mit hjerte helt op for børnene i min pasningsordning for jeg kan slet ikke lade være.


Jeg bor i Sorgenfri, Brædstrup, som er et dejligt, roligt og lukket villakvarter. Her har vi få minutter til skoven, parken og legepladser. Jeg bor sammen med min dejlige mand, Thomas, vi har været sammen siden 2017 og sammen har vi Carla fra december 2020 og Herman fra april 2023. 

Derudover har vi en lille hund, Coco. Hun er en allergivenlig Malshi. Hun er rigtig god med børn, en skøn familiehund. Hun fælder ikke. Hun er i huset og børnene lærer at være god ved hunde og omgås hende ordentligt og respektfuldt. 



Julie1
IMG_7737
75F8F914-7C20-47BD-9F09-6BE5CB9EF918
1FC0C3E5-A269-408A-BB89-FC4E96B5F055
46506986-9DD7-4529-80E0-4B439655F474
IMG_0315
IMG_0511
IMG_0278
IMG_0239
IMG_0153
IMG_0367
1F30EBE1-6950-4302-B718-E4D530C3EFC8
IMG_0302

Priser og betaling

Priser 2025

                                 

                                  Pris/måned

Pris til betaling               9.700,- 

Tilskud fra kommunen  6.565,- 

Egenbetaling =               3.135,- 

Betaling


Der betales i alle 12 måneder. Betalingen sker månedsvis forud. Pengene overføres til:

Reg: 6128 Konto: 0020600594.

Prisen reguleres fast hvert år fra 1/1, når kommunen har offentliggjort tilskuddet, får forældrene besked herom.
Prisen kan ændres løbende ved behov. Dette vil altid varsles min. en måned før. 


Det fulde beløb på 9.700,- overføres til Julies Pasningsordnings konto den sidste hverdag i måneden. Kommunen udbetaler tilskuddet 6.565,- til den sidste hverdag i måneden. 




Praktisk information

Inklusiv i prisen 

- 3 daglige måltider  

- Bleer, Olivy til bleskift, zinksalve 

- Solcreme

- Barnevogn, barnevognssele

- Små gaver til fødselsdag og jul

- Alle oplevelser og økonomi forbundet hermed er inklusivt 


Barnet skal medbringe

- Lagen til barnevogn, dyne med betræk/Voksipose 

- Evt. MM/MME, sutteflaske

- Hvis barnet får specialkost/ allergikost, medbringes dette i udgangspunktet selv

- Skiftetøj og overtøj matchende årstiderne

Kost

I Julies Private Pasningsordning vil I ikke komme til at møde en stram nul-sukkerpolitik. Her må børnene godt mærke at der er forskel på "hverdag og fest", forstået på den måde at de gerne må få pebernødder til jul, fastelavnsboller til fastelavn og påskeæg til påske.

Jeg tror det er vigtigt, at man giver børnene mulighed for at smage på alt slags mad og ikke sætter nogen bestemte fødevarer på en pedestal ved at gøre dem utilgængelige. 


Jeg er stor tilhænger af "Madro" principperne. Madro for de mindste handler om at understøtte børns intuitive fornemmelse for, hvad de har brug for. Jeg stoler på børnene og har en klar ansvarsfordeling:


Voksne bestemmer hvad, hvor og hvornår der spises, børnene bestemmer hvad og hvor meget der spises.


Madro handler også om, at spisning er meget mere end blot at børnene får den rette mængde protein, kulhydrater og fedt - men især også om at være sammen, nydelse og nærvær omkring måltidet. 


Her vil børnene blive præsenteret for helt almindelig varierende, nærende mad lavet fra bunden af. 


Formiddagsmad kl. 08:30:


Bananpandekager, grøntsagsvafler, grov boller, rugbrød med let pålæg, frugt/grønt til.


Frokost ca. kl. 11:00:


Rugbrød med forskelligt pålæg/fisk, gnavegrønt, kogt grønt, lune retter ekempelvis boller i karry, suppe, lasagne, svensk pølseret, spaghetti med kødboller i tomatsovs osv. 


Eftermiddagsmad fra ca. kl. 14:00:


Pandekager/vafler, boller, rugbrød, frugtgrød, yoghurt, koldskål og frugt/grønt.


Der bliver serveret mælk og vand til måltiderne.


Mætte børn er glade børn :-)



Ferie/lukkedage

Ferieplan 2025:


Vinterferie: 13. og 14. februar

Fridag: 28/2

Fridag: 17/3

Påskeferie: uge 16

Fridag: 6/6

Sommerferie: uge 29, 30 og 31

Efterårsferie: IKKE FASTLAGT ENDNU

Fridag: 4/12

Juleferie: fra 19/12-5/1


Altid lukket på helligdage, Grundlovsdag og dagen efter Kristi Himmelfartsdag


Eventuelle andre lukkedage vil minimum blive varslet 1 måned før.


Læge/tandlægetider vil så vidt muligt blive fastlagt i ydertimerne.


I vil som forældre få ferieplanlægningen 1 år frem. Ændringer kan forekomme. Det giver mulighed for, at planlægge anden pasning af jeres barn. 


Husk: gæstepasning tilbydes ikke ved ferie/fridage og i tilfælde at at jeg bliver syg.


Ledige pladser

1 plads fra 1/2-25

1 plads fra 1/8-26

1 plads fra 1/10-26


I er altid velkomne til at kontakte mig for at høre nærmere om pladserne. Også hvis I har andre behovsdatoer. 


Man må altid komme forbi til en kop kaffe og en uforpligtende samtale :-)


OBS: jeg ser gerne at barnet er fyldt minimum 9 måneder ved opstart.

Kontakt

Julie Flemming Rabøl